Velkommen til et trygt og udviklende rum, hvor du kan finde ind til dine kropslige ressourcer og skabe forandring, glæde og livsenergi. Gennem kropsterapi kan jeg i samarbejde med dig lytte til dit nervesystem og din kropslige hukommelse, som påvirker dit velvære.
Jeg tilbyder behandlinger med specialiseret kropsterapi som traumeinformeret kropsterapi, Body-Awareness Therapy og Nada-akupunktur. Vi kan sammen skræddersy et behandlingsforløb, der passer til dig.
-> Finde større ro i din krop
-> Styrke dine kropslige og mentale ressourcer
-> Slippe spændinger, der har sat sig over tid (af gode grunde)
-> Håndtere uro, stress eller et overbelastet nervesystem
-> Bearbejde eftervirkninger fra tidligere oplevelser
Målet med kropsterapien er ikke kun symptomlindring – det er at skabe større frihed i dit liv. Frihed til at mærke dig selv og til at træffe valg fra et mere stabilt sted med større vitalitet og livsglæde.
Vi starter med en samtale om, hvad der fylder for dig lige nu, og hvad du ønsker støtte til.
Behandlingen kan bestå af:
Nænsom berøring
Langsomme bevægelser
Støtte til vejrtrækning
Guidet opmærksomhed på kropslige reaktioner
Små justeringer, der hjælper nervesystemet til at regulere sig
Evt. Nada-akupunktur som supplement
Til slut hjælper jeg dig med at lande, så du kan tage fornemmelserne med ud i resten af dagen – mere samlet, mere forbundet og måske med en ny oplevelse af, hvad du kan.
Mit navn er Helena Bjørn Andersen, og jeg er uddannet fysioterapeut og kropsterapeut. Min erfaring spænder fra specialklinikker i bl.a. gyn/obs til hospitalsafsnit i psykiatri, og i dag arbejder jeg i egen praksis med kropsterapi.
Hele mit professionelle liv har jeg været optaget af, hvordan kroppen rummer både vores styrker og vores sårbarheder – og hvordan vi gennem bevidst arbejde med kroppen kan finde tilbage til vores kropslige og mentale ressourcer.
Min tilgang bygger på respekt, ro og nysgerrighed. Jeg ønsker at skabe et rum, hvor du kan være dig selv - uden krav, og hvor kroppen får lov til at vise vejen.
I 2008 færdiggjorde jeg uddannelsen Basic Body Awareness Therapy (BBAT), som har givet mig et stærkt fundament i arbejdet med bevægelse, grounding, balance og nærvær. Gennem denne behandlingsform bliver din krop en ressource til at være til stede i dig selv og komme i kontakt med dine behov og følelser.
I sommeren 2025 blev jeg færdig som Traumeinformeret Kropsterapeut og færdiggør i marts 2026 uddannelsen Præ- og Perinatal Udvikling. Her arbejder jeg ud fra forståelsen af, at traumer lagres i væv og nervesystem, og de kan styre os uden, at vi er bevidste om det – i vores relationer og i måden, vi opfatter verden på. Når disse gamle mønstre blidt får opmærksomhed i behandlingen, kan kroppen finde nye veje, og der opstår plads til større frihed i livet.
"Min behandling hos Helena var præget af tryghed, ro og nærvær. Jeg oplevede, at Helenas placering af hænderne groundede mig og at varmen fra hænderne spredte sig i min krop. At hun tilbød mig muligheden for at vælge placeringen af hendes hænder til og fra, skabte en tryghed for mig, og jeg følte mig meget 'holdt'. I timerne efter behandlingen bemærkede jeg en særlig ro i mit nervesystem samt velvære."
Rikke, gravid i uge 33
"Når jeg går fra Helena, føler jeg mig lettere og mere fri i min krop – som om jeg lander i mig selv. Efter at have mistet min mand har behandlingerne hjulpet mig til at være i sorgen med mere nærvær. Det føles trygt, nænsomt og dybt lyttende og har styrket min tillid til min krop."
Ditte, 54 år
"En god oplevelse – Jeg følte en ro og varme, som bredte sig i hele kroppen. Min nakke, som jeg har problemer med, føltes mindre spændt og fastlåst. Helena er en kompetent, blid og effektiv behandler."
Tine, 55 år
"Helenas nænsomme hænder og evne til at lytte bragte mig i kontakt med nogle af de ordløse fortællinger, der bor i min krop. Det var en stærk oplevelse"
Helle, 58 år